Forbruger

Banner_groen_99x32

Historien
Om Amanda

VELSMAG I MERE END 100 ÅR

Amanda har med stolthed serveret fiskepålæg for alle generationer i mere end 100 år, og vores produkter er kendetegnet ved at være velsmagende, lette at servere, tilstræbt bæredygtige – og traditionsrige.

Favoritter fra 555

Amanda blev grundlagt af Chr. Hansen i Kerteminde i 1916 under varemærket “555”. Lige siden har virksomheden skabt nye favoritter – baseret på historiske recepter og erfaring – og med den særlige smag, der betyder, at Amanda er ”hele familiens fiskepålæg”.

Fiskekonservesfabrikkens første produkt var fiskeboller på dåse, og herefter fulgte de populære Gaffelbidder og Benfri sild.

 

Fra flydende til fast

I midten af 1950’erne opstod idéen om produktion af torskerogn på dåse, da kun en lille del af den bedste torskerogn på daværende tidspunkt blev udnyttet industrielt.

Direktør Finn Tengberg-Hansen, efterkommer af Chr. Hansen, mente, at hvis man kunne koge et hønseæg, der under kogning skiftede konsistens fra flydende til fast, måtte det samme kunne lade sig gøre med torskens rogn. Derfor eksperimenterede han med at koge den flydende torskerogn i dåser – og fandt ud af, at det faktisk også koagulerede til en fast masse.

Et eventyr på dåse

Således så torskerogn på dåse dagens lys i 1957, og det startede eventyret om Amanda torskerogn; et industrielt produkt, der først gik sin sejrsgang i Danmark og siden blev kendt og elsket langt udenfor landets grænser.

I dag ligger Amanda Seafoods A/S i Frederikshavn. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på produktion, lager, kvalitet, udvikling og salg.

Fokus på smag og kvalitet

Vi har hele tiden haft, og har stadig, konstant fokus på smag og kvalitet – og igennem de sidste ca. 15 år også på bæredygtighed. Vi er samtidigt frontløber indenfor produktudvikling, så der hele tiden udvikles nyt fiskepålæg, der gør det både let og lækkert at spise de fisk, som vores hjemlige farvande er fulde af.

I januar 2017 blev Amanda Seafoods en del af den nordiske seafoodgruppe, Insula. Med 17 fiskeforædlingsvirksomheder samlet på tværs af de nordiske lande, rummer gruppen af virksomheder det ypperste inden for seafood og har alt samlet i én værdikæde. Tjek insula.dk mere info om Insula.

Udvikling for fremtiden

At være en del af Insula giver Amanda om end endnu større mulighed for at udvikle spændende, lækre og velsmagende fiskeprodukter. Og det giver yderligere en stærk og unik mulighed for at blive Danmarks one-stop-seafood leverandør.

I 2018 og 2019 købte Amanda varemærkerne Glyngøre, Dronningen og Bornholms, hvilket udvidede og fuldendte vores sortimentsbredde, ligesom muligheden for at spore markedets trends og imødekomme forbrugernes behov for inspirerende og velsmagende produkter er blevet øget.

Amanda arbejder fortsat med stor motivation, nysgerrighed og fiskefaglig stolthed på at udvikle og udvide det ypperste seafood-sortiment til både detailhandelen og foodservice.

Amanda – hele familiens fiskepålæg